Copenhagen Admiral Hotel er indrettet i et mere end 200 år gammelt korntørringsmagasin fra 1787. Efter en omfattende restaurering af den gamle bygning åbnede hotellet i 1978 – og blev hurtigt internationalt anerkendt. Copenhagen Admiral Hotel er centralt placeret i København med en flot beliggenhed på havnefronten – mellem Amalienborg og Operaen. Hotellet har netop fuldendt endnu en renovering, hvor alle mødelokaler er blevet udstyret med avanceret AV-teknik fra Informationsteknik for at sikre de bedst mulige møde- og konferencefaciliteter. De store mødelokaler kan benyttes samlet eller hver for sig. De er udstyret med nyt lydanlæg og loftmonterede LCD-projektorer, motorlærreder samt dobbeltprojektion, så alle kan se trods de maritime bjælker – alt styret via et betjeningspanel med touch-skærm. Elegant og avanceret lounge Hvor der før var natklub, ligger nu en elegant lounge i bedste ’new-yorker-stil’ med rå murstenshvælvinger, flotte møbler og elektronisk styret lyd og lys. I disse unikke omgivelser kan afvikles spændende møder, produkt- og filmpræsentationer, receptioner eller elegante fester. Ved hjælp af væg-til-væg skydedøre kan loungen på bare to minutter ændres fra et velfungerende og stilfuldt møde- eller middagslokale til bar og dansested.
Loungen er monteret med den nyeste teknik – bl.a. to 65” store plasmakærme, elegante kvalitetshøjttalere og en professionel mixer-pult, der vil glæde enhver DJ samt et elektronisk jukebox-anlæg med 13.000 numre, der løbende opdateres.
Læs mere om Copenhagen Admiral Hotel . . . eller kontakt Informationsteknik for mere info. |
|
 Dobbeltprojektion giver et godt overblik
 Avanceret rumstyring og DJ-anlæg i den rustikke lounge
 BOSE højttaler tilpasset de flotte hvælvninger |