 |
INFORMATIONSTEKNIK
Scandinavia A/S

København
Tel +45 3385 4040
@

Århus
Tel +45 7020 5040
@

|
 |
  |
|
 |
|
|
|
 |
 |
|
|
|
|
|
|
Jyske Bank er den næststørste danske bank med hovedsæde i Silkeborg – og godt 4.000 medarbejdere. En bank, hvis grundværdier handler om bl.a. at bruge sin sunde fornuft, og om at være åben, anderledes og uhøjtidelig. Værdier, der klart fornemmes, når man går rundt i det flotte hjemsted vis á vis Silkeborgsøerne – og som ligeledes er baggrund for de seneste AV-investeringer i det jyske. Informationsteknik har flere gange haft lejlighed til at levere AV-løsninger til denne progressive bank, hvor der ikke er langt fra tanke til handling – bl.a. den kæmpestore videovæg i handelsområdet, der viser nyheder og børskurser 24 timer i døgnet. I løbet af 2005/2006 har banken udvidet med flere spændende områder, og Informationsteknik har haft fornøjelsen igen at blive valgt som AV-leverandør. Finansielle nyheder fra Jyske Banks TV-studie Med både konkurrenter og en landsdækkende TV-kanal bosiddende i København, skal der utraditionelle metoder til i Silkeborg, hvis man vil på skærmen med opdaterede finansielle nyheder. Derfor blev der allerede for nogle år siden etableret et mini-studie, så banken selv kunne sende live direkte fra huset. Det gamle udstyr har været brugt flittigt – og med nye og større behov for kommunikation ikke bare til TV, men også internt til de øvrige afdelinger, blev der i 2005 gjort klart til at bygge et topmoderne, nyt studie. Et gammelt lagerlokale er blevet bygget om til studie og auditorium – og som banken siger: ”Vi har ikke haft noget, der bare ligner dette”. Informationsteknik har stået for AV-delen, Light Partner for lys og Danmon har leveret broadcast-udstyret. Studiet består af en auditorie-del, der kan rumme op til 75 personer, men hvor der hovedsageligt skal optages og sendes nyheder, reportager og lignende. I tilknytning til dette studie findes to teknikrum med i alt 13 store racks fyldt med den nyeste lyd- og videoteknik, et produktionsrum, hvor op til syv mand kan betjene studiet, men som til daglig blot bestyres af en enkelt person, da stort set alt inkl. fx forstærkere styres via netværk og pc. Ovenpå findes redigeringsrummet – og i kælderen er der sat plads af til den teknik, der ikke kræver daglig betjening. Det grafiske set-up er en vigtig detalje, når man vil brande sig på TV. Jyske bank har fået udarbejdet et digitalt, scenografisk ”bagtæppe”, der kører via Watch-out, et avanceret grafisk styringsværktøj. Bagtæppet vises på et bredformat bagprojektionslærred via to Digital Projections projektorer – og hele fremvisningen styres af et Vista-system, der kan modtage og behandle 16 forskellige kilder såsom live-kamerabilleder, video- og datasignaler. Rummet kan også bruges som et ”almindeligt auditorium” til visning af fx koncernpræsentationen. Rummet styres da via et AMX Netlinx, der giver brugerne begrænset adgang til den megen teknik. Et møde i dette auditorium giver kunderne en helt speciel oplevelse, der understreger Jyske Banks værdier. |
|
 Den flotte scenografi skabes med bagprojektion af to projektorer
 Studiet i brug som auditorium
 Et kig ind i det ene teknikrum
|
 |
 |
 |
|
|
|
| Mulighedernes Land |
|
|
Projektarbejde er en stor del af medarbejdernes hverdag i Jyske Bank, og for at styrke udvikling og idégenerering er der med Mulighedernes Land åbnet op for en helt ny tankegang. Rummet er opført som en fantasiverden baseret på den nordiske mytologi med et stort maleri i den ene ende og et bredformat lærred i den anden. Farver, bløde former og tøjdyr er en del af indholdet, og selv kaffekrus og bestik er ”anderledes”. Rummets udseende kan med lys, lyd og billede ændres fra gang til gang – eller i løbet af et møde, så den passer til den arbejdsproces og den stemning, der ønskes. Formålet er at fremme de kreative processer ved at bringe mennesker ind i andre omgivelser, end det de arbejder i til dagligt. Temaet i rummet vælges efter det enkelte formål, og alt starter automatisk, når deltagerne kommer ind i rummet. Tre projektorer danner det store scenografiske baggrundsbillede, der kan ændres løbende via Watch Out. For at undgå skyggedannelser, når folk bevæger sig i rummet, er projektorerne placeret meget tæt på lærredet, og billeder vises ved hjælp af en speciel spejlkonstruktion. Mobile skillevægge og konsoller med plasmaskærme gør lokalet meget fleksibelt og sikrer, at der kan arbejdes i forskellige grupper i samme rum. Alt er rumstyret med AMX Netlinx inkl. loftbelysningen, der er med til at understrege stemningen i rummet. |
|
 Livets kilder fra Yggdrasil har været en af grundideerne til Mulighedernes Land
|
 |
 |
 |
|
|
|
| Stranden |
|
|
Også Jyske Markets, Jyske Banks forretningsenhed for handel med værdipapirer og finansielle instrumenter har fået opgraderet deres mødefaciliteter. Lokalet er blevet udvidet og nyindrettet. Vægge og søjler er malet i strandens farver, og billeder af en vild vesterhavskyst pryder rummet. Her i ”Stranden” afholder handelsområdet kundemøder, hvor de ønsker at afspejle en almindelig dagligdag ”live” over for deres kunder. En dagligdag, der består af nyheds- og børsinput på adskillige skærme. I lokalet pryder tre 65” plasmaskærme væggen. Med AMX Netlinx styres alt AV-udstyr i rummet, herunder det viste på skærmene, om det er video, dvd, fra en visualizer eller et smart board eller fra deres egen PC. Kontakt Informationsteknik for yderligere tekniske specifikationer – eller få et tilbud på opgradering af jeres mødefaciliteter.
|
|
 Tre 65" plasmaskærme giver det store overblik
|
 |
 |
 |
|
|