Forside
AV-løsninger
Digital opslagstavle
Konferenceudstyr
Kontrolrum
Videokonference
Referencer
Installation


Informationstekniks VIPshop



INFORMATIONSTEKNIK
Scandinavia A/S

København
Tel +45 3385 4040
@

Århus
Tel +45 7020 5040
@

 


Lyskunst på Dansk Design Centers facade

Et unikt samarbejde sikrer, at ”Vintergatan” – mælkevejen lyser flot op i julemåneden
 

Denne jul begynder Dansk Design Center (DDC) en ny tradition og præsenterer et anderledes og eksklusivt bud på byens juleudsmykning. Facaden på Dansk Design Center, der er 18 x 18 meter oplyses i hele julemåneden i et væld af lys, former og farver, der skaber liv og stemning på HC Andersens Boulevard.
 
Projektet har titlen ”Vintergatan” – mælkevejen på dansk – og kan opleves hver dag fra den 3. december - 23. december 2006 i tidsrummet kl 17-24.
 
Projektet er et resultat af et unikt samarbejde mellem DDC, INFORMATIONSTEKNIK Scandinavia A/S, Philips Lys A/S og den svenske lyskunstner Åsa Frankenberg og udmønter sig i en poetisk og kraftfuld tolkning af julens indtryk.
                                
Projektet omfatter bl a flere tusinde fiberlys, LED lamper og lysstofrør. Projektet er en fortælling om en lille pige og hendes vej gennem mælkevejen. ”Vintergaten” er opdelt i 4 dele og varer alt i alt 7 minutter.

Håkan Hansson og Mads Højlund gør klar til at tænde lyskunsten, der styres automatisk fra en container på HC Andersens Boulevard

For Åsa Frankenberg har projektet haft til formål at skabe et magisk eventyr, hvor tilskuerne selv må afgøre, hvad der sker med den lille pige. ”Projektet er skabt ud fra sætningen ’Tyngdekraften virkede aldrig for hende’, hvilket ses ved den lille piges færden ud i Mælkevejen. Det handler om ikke at høre til – om at føle sig fremmed og måske først finde sig selv, når man tør give slip. Jeg bruger lyset, fordi det på én gang er abstrakt, men på samme tid påvirker os fysisk. Med ”Vintergatan” ville jer gerne give lyset identitet og gøre lyskilden fysisk og synlig i kontrast til - men også i samspil med - omgivelserne. Derfor har jeg valgt at arbejde med små og store lyskilder som på forskellig vis arbejder med omgivelserne og vores sanser”, siger Åsa Frankenberg.

Ønsker du at vide mere om DDC's lysinstallation, er du velkommen til at kontakte vores projektafdeling.

Teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam sammen med lyskunstner Åsa Frankenberg og adm direktør Christian Scherfig, Dansk Design Center


Back



 
  INFORMATIONSTEKNIK
Scandinavia A/S
  København
Vestre Teglgade 12
2450 København SV
Tel +45 33 85 40 40
@
  Århus
Sindalsvej 50
8240 Risskov
Tel +45 70 20 50 40
@