 |
INFORMATIONSTEKNIK
Scandinavia A/S

København
Tel +45 3385 4040
@

Århus
Tel +45 7020 5040
@

|
 |
  |
|
 |
|
|
|
 |
 |
|
|
|
13th OSCE MINISTERRÅD, LJUBLJANA, 5. OG 6. DECEMBER 2005 |
|
|
Slovenien var vært for dette års ministerrådsmøde i OSCE - organisationen for sikkerhed og samarbejde i Europa
OSCE er verdens største regionale sikkerhedsorganisation, hvis 55 deltagende lande strækker sig geografisk fra Vancouver til Vladivostok. Hvert år er udenrigsministeren i et af de deltagende lande formand for organisationen - og skal i en trojka sammen med den forrige (2004: Bulgarien) og den kommende formand (2006: Belgien) sikre, at organisationen arbejder og udvikler sig. I 2005 har Slovenien haft formandskabet, hvilket ligeledes betyder værtsskab for det nyligt afholdte ministerrådsmøde, hvor udenrigsministre, diplomater, ambassadører, presse m.fl. deltager og bl.a. diskuterer konflikthåndtering rundt omkring i verden. Ministerrådsmødet blev i år afholdt i "Commercial Fairground" i Ljubljana, og der belv benyttet i alt 10 konferencerum inkl. plenumsalen, pressekonferencerum og et presseområde. AV-samarbejde I samarbejde med vores slovenske DIS distributør AVC-Group, Slovenia, var Informationsteknik udpeget som AV-leverandør. Præcis som vi var for 30 år siden, da OSCE afholdt sit første møde i Helsinki, Finland. Også vores to medbragte danske teknikere kunne fejre 30 års jubilæum i OSCE regi, idet de også deltog som AV-teknikere i Finland i 1975. Digitalt konferencesystem Informationsteknik leverede et komplet digitalt DIS konferencesystem inklusive 220 portable konferencemikrofoner med indbyggede kanalvælgere til bordene, og digitalt infrarødt lydsystem til de øvrige tilhørere. I alt havde vi 1800 digitale, trådløse modtagere med på den lastbil, der kørte direkte fra Sydhavnen i København til konferencecenteret i Ljubljana. Der blev ligeledes opstillet og fordelt i alt 27 tolkebokse indeholdende digitalt tolkeudstyr. Desuden blev der opsat 50 plasmaskærme og et internt TV-system, der transmitterede direkte fra plenumsalen. Lyden fra de 8 tolkede sprog blev ligeledes transmitteret til presseområdet, så de enkelte journalister kunne lytte med og sende artikler videre til deres respektive lande. Digital lyddistribution DIS introducerede det digitale infrarøde system i 2005, og OSCE mødet var det hidtil største arrangement, hvor systemet skulle vise sin styrke. Resultatet var overvældende. AV-teknikerne havde beregnet en meget fin lyddækning i rummene - til alles store tilfredshed. Der var da også meget ros til alle medarbejdere fra AVC og Informationsteknik. Det slovenske TV-selskab, der producerede billedsiden, modtog lyd direkte fra det digitale system – og de var meget tilfredse med lydkvaliteten. Det samme var tolkene, der roste både lydkvalitet, systemets fleksibilitet, og AV-teknikernes store kompetence. Sidst men ikke mindst var der stor ros fra arrangørerne, OSCEs side for det veludførte arbejde og den høje kvalitet. Der er ingen tvivl om, at det digitale system har sat helt nye standarder for fremtidige internationale konferencer.
Er du interesseret i mere information om konferencen eller OSCE, kan du klikke ind på www.osce.org
Kontakt INFORMATIONSTEKNIK før jeres næste arrangement |
|

 Konferencesystemet og de trådløse digitale modtagere ligger klar til brug
 Den russiske udenrigsminister Sergey Lavrov taler ved konferencen
 Tolkene var meget tilfredse med lydkvalitet, systemets fleksibilitet og ikke mindst de kompetente AV-teknikere
|
 |
 |
 |
|
|
|

|
 |
|
|